Vis min kurv
Kurv
 
0

DIN KURV ER TOM

Kurv 0

 

PORCELÆNSFABRIKKEN DANMARK
LYNGBY PORCELÆN

GENERATIONER AF IHÆRDIGHED, KLASSISK ELEGANCE & RESPEKT.
FOR MATERIALERNE & FOR SANSELIGHEDEN. ALTID.
MINIMALISTISK PERFEKTIONISME, RENE FUNKTIONALISTISKE LINJER & SMUK, SMUK ENKELTHED.
VELKOMMEN TIL LYNGBY PORCELÆN

 

Porcelænsfabrikken Danmark – Lyngby Porcelæn (1936 - 1969) har altid sat et markant præg på dansk porcelænshistorie; kunstnerisk, men også produktionsmæssigt. Da produktionen var på sit højeste, stod fabrikken for en tredjedel af den samlede danske porcelænsproduktion og det var drevne kræfter, der i 1936 etablerede Porcelænsfabrikken Danmark i et nedlagt sukkerraffinaderi i Lyngby. Bag grundlæggelsen stod det entreprenante grossistfirma Holst & Knudsen, der først opkøbte Kjøbenhavns Porcellains Maleri i 1924 og siden grundlagde egen produktion af porcelænsstel, vaser og anden brugskunst af høj håndværksmæssig kvalitet under navnet Porcelænsfabrikken Danmark – Lyngby Porcelæn. Fabrikken var indrettet med den nyeste teknologi, der bragte Lyngby Porcelæn helt i front industrielt og samtidig skabte fundamentet for den designarv, der i dag har fået fornyet aktualitet.

Fabrikken lukkede i 1969, men nåede at sætte stort præg på dansk designhistorie med sine enestående og markante design, hvoraf mange lever videre den dag i dag. Med signaturdesignet "Lyngbyvasen" i front forenes klassisk håndværk med avancerede produktionsteknikker i et DNA, der rendyrker funktionaliteten og skønheden i hvert enkelt produkt.

I 2012 genopstod Porcelænsfabrikken Danmark - Lyngby Porcelæn og står i dag bag relanceringen af de ikoniske design, der genskabes med den største omhu og respekt for designarven.

Samtidig opdager og profilerer Porcelænsfabrikken Danmark - Lyngby Porcelæn nyt design og nye formgivningstalenter, og skriver dermed videre på historien om en af Danmarks mest innovative porcelænsvirksomheder.

 

Certificering, Porcelænsfabrikken Danmark, Lyngby Porcelæn, logo, stempel,

 

Certificering

Originale produkter fra Porcelænsfabrikken Danmark-Lyngby Porcelæn har det velkendte, håndtrykte monogram Danmark-Lyngby i bunden. 

 

Gamle Logoer LYP 996X196px

Der er meget, der ligner. Men de originale produkter fra Porcelænsfabrikken Danmark – Lyngby Porcelæn kan du kende på de fine detaljer og det grønne, håndtrykte monogram i bunden. Danmark-Lyngby monogrammet er din garanti for, at du investerer i et designikon, der kan gå i arv i generationer.

Hvis du er i tvivl om, hvornår dit originale Lyngby Porcelæn er fra, kan monogrammets udformning måske hjælpe. Det har ændret sig en del gennem tiden, men siden 1961 har det håndstemplede Original-certificering Danmark-Lyngby monogram stået i bunden af vores produkter.

Lyngby Porcelæn, Lyngby vasen, Lyngby, Rhombe, brudgaranti, stel,

Lyngbyvasen: Gammel håndværkskunst 

Indtil 1920’erne var der tradition for ornamentering og dekoration. Fokus var mere på udsmykningen af porcelænet fremfor på selve porcelænsformen. Lyngbyvasen udfordrede traditionerne, stærkt påvirket af den funktionalistiske Bauhaus-bevægelse i Tyskland, hvor man fokuserede på form og funktionalitet og ikke udsmykning. Når Lyngbyvasen skal produceres, er der virkelig lagt sjæl i produktionen. Størstedelen af elementerne udføres i hånden og giver derfor hver vase en unik historie. Som prikken over i’et bliver der håndtrykt et grønt monogram i bunden af hvert af Lyngby porcelæns produkter, som indikerer et produkt er af høj kvalitet og et design-ikon, der kan gå i arv i generationer.

> Læs om produktion af Lyngbyvasen her

Certificering, Porcelænsfabrikken Danmark, Lyngby Porcelæn, logo, stempel, historie, Lyngby Porcelæns historie
Lyngby Porcelæn, Lyngby vasen, Lyngby, Rhombe, brudgaranti, stel,

HISTORIEN OM Lyngby Porcelæn

DANSK Design SIDEN 1936

Tidslinje Billede

1904
Den danske forhandler Holst & Knudsen bliver etableret.

1936
Porcelænsfabrikken Danmark - Lyngby Porcelæn, bliver etableret i Kgs. Lyngby. Derefter bliver Lyngbyvasen introduceret.

1944
Man ser for første gang Bonbonniere, som kun bliver produceret i et begrænset antal.

1956
Axel Brüel bliver ansat i firmaet. 
Joe Colombo tegner 2i1-glasset.

1957
Verdens første termostel af procelæn, Thermodan, designet af Axel Brüel, bliver sat i produktion.

1961
Dette år blev det ildfaste Dan-ild serie introduceret. Dan-ild var et hverdagsstel i porcelæn med mange ildfaste dele, som var designet til at kunne tages direkte fra ovnen til bordet. Rhombe-mønsteret vi ser på Rhombe-stellet i dag, er hentet fra og inspireret af Dan-ild serien. 

1961 er også året hvor Esben Klint lampen blev lanceret. Lampen blev skabt i samarbejde mellem designeren Esben Klint og Lyngby Porcelæn.

1969
Det er første gang at man finder Form vaserne i katalogerne. 
Porcelænsfabrikken Danmark lukker og alle rettigheder bliver efterladt til familien.

2011
Christian Elving opkøber alle rettigheder og tegninger til Porcelænsfabrikken Danmark, Lyngby Porcelæn.

2012
Bonbonniere bliver relanceret.

2013
Lyngbyvasen bliver relanceret som det første ikon for Lyngby Porcelæn.

2014
Det nye Rhombe-stel bliver sat i produktion. 

2016
Rosendahl Design Group opkøber Lyngby Porcelæn.

 

Webshop

- Gratis fragt & retur
- Hurtig levering (2-3 hverdage)
- 2 års brudgaranti

Forhandlere

Find forhandler

Mere end 250 butikker i Danmark forhandler vores produkter. Find en i nærheden af dig.

Cookies X